De fleste vil være enige om, at naturen har det bedst, når den får lov at udfolde sig så mangfoldigt som muligt.
Omvendt er de fleste nok også præget af en forestilling om det rendyrkede og velplejede som ideal for det vesterlandske syn på omgivelserne. Det harmonerer desværre ikke med naturens behov for et naturligt og uforstyrret forfald som grobund for et varieret dyre-og planteliv.
Som det ses under Grovensmosen kan det være nødvendigt at hjælpe naturen på vej for at fremme biodiversitet. Det gælder især vore overdrev og vådområder. Traditionelt har kreaturerne stået for afgræsningen, så hvor det ikke sker, må vi gøre det selv. Med larmende buskryddere eller endnu større maskiner. – Eller med le.
Leslåning
Leen har fået en renaissance, som den fortjener. Den er i forskellige udgaver et fortrinligt redskab til en mere nænsom naturpleje, hvor græs eller anden opvækst skal fjernes for at skabe bedre betingelser for den vilde flora.
Ved nærmere bekendtskab viser leslåning sig at være en veritabel kunstart med sin egen terminologi, nørdede betragtninger og metoder. Leblad, ledrag og -stryger bliver sammen med skærpning, harring og høslæt kendte begreber, og man kan glæde sig over at mestre og fortsætte et værdifuldt stykke kulturhistorie.
Vi forsøger at skabe en glidende overgang mellem have og mose. Her kommer leen ind i billedet som supplement til almindelig græsslåning.
Mere om natur