Barcelona er især kendt for en helt særpræget byggestil, som blev udviklet af arkitekten Antoni Gaudi.
Mest berømt er kirken La Sagrada Familia, som der stadig bygges på.
Hvis man synes, der er lidt gammeldags ‘Kardemomme By’ over Gaudis stil, føler man sig måske bedre hjemme i Ludwig Mies van der Rohes pavillon i Barcelona. Den har med et minimalistisk stramt design dannet skole for flere generationer af arkitekter. ‘Less is More’ var hans slogan.