Intervac har eksisteret siden 1953 med samme sigte som Servas – at fremme det kulturelle møde mellem mennesker på tværs af landegrænser. Ideen om at bytte hus for en periode blev anset som en form for livsstil, og muligheden for at opleve alle facetter af livet lokalt i et andet land blev drivkraften i konceptet.
Der knytter sig gerne lidt utryghed til beslutningen om at overlade sit hjem med alt, hvad det indeholder, til helt fremmede mennesker, men det virker jo begge veje og ender som regel med, at man kommer hjem til noget, der er i bedre end det, man forlod.
Intervac er en non-profit organisation, der tæller ca 30.000 medlemmer med afdelinger i 45 lande. Beretningerne om vellykket boligbytte er helt i top og drivkraften i denne organisation.
Vi har haft stor glæde og fornøjelse af boligbytte i Frankrig og Schweiz – oplevelser, der langt overgår, hvad man møder på traditionelle charterrejser.
Vi har byttet hus med familier i Loiredalen og i Schweiz. Hver gang med stor succes.
Mere om interesseorganisationer