Jens Kristian Berntsen

DAGBOGEN FRA KRIGEN 1864

Omkring 1990 mødte jeg Martha, min fars kusine. Hun var blevet en gammel kone, men hun havde en glimrende hukommelse. Jeg besøgte hende ind imellem og fik fortalt historier fra gamle dage.

Engang jeg kom ind til hende, sagde hun: “Jeg har noget til dig!.” Så trak hun en skrivebordsskuffe ud og tog en lille laset notesbog frem og rakte mig. Jeg kiggede på den og forsøgte at tyde teksten – det var næsten umuligt. ”Ja, det er min morfars – og din oldefars dagbog fra dengang, han var med i krigen i 1864”, sagde hun. ”Den skal du ha!”

Det var jeg stolt af og beæret over – jeg ville gerne dele det med nogen – men den var stort set umulig at læse.

Her kom min mor mig til hjælp. Gennem flere måneder fik hun stykke for stykke “oversat” den ganske lille gnidrede tekst til en læselig udgave, der kunne mangfoldiggøres.

Nu kunne vi alle sammen følge oldefar dag for dag gennem kampen i 1864. Fra d. 13. januar til d. 30. juni skrev han hver dag troligt om slagets gang, og jeg kunne se, hvor tæt jeg havde været på aldrig at blive født, når jeg f.eks. læste, at han blev ramt på armen den 2. april.

_________

Begivenheder for en Soldat:

Indkaldt til Tjeneste den 14. Januar 1864 i Kjøbenhavn. 
Mit Nummer er foreløbig 29 og mit Kvarter er på Nybørs Nummer 12 Svendborg Amts 8. Kompagni. 
Jens Kristjan Berntsen, 17. Regiment, 3. Kompagni Nr. 228. 
Jens Kristjan Berntsen, Eskildstrup, Søllinge Sogn, pr. Odense.
Min Riffel er Nr. 43, Tornyster Nr. 127, Sabel Nr. I03, – Mit Gevær får Nr. g 862, Korporal Berntsen, N 8.

Den 13. Januar 1864

Først farvel kjære Moder, hvis Hjerte bløder for sin Søn. Farvel du kjære Brud, hvem jeg elsker i Liv og Død. Farvel kjære Broder, du er ene nu tilbage, fordi min anden Broder nu er i Fædrelandets Tjeneste.

Da jeg nu rejste hjemme fra, mødte jeg først en Afdeling ved 20. Dragonregiment ved Refsvindinge, vi sang “Længe var Nordens herlige Stamme …..” og mange af Mandskabet hilste høfligt på os.

Da vi kom til Nyborg, gik der et Dampskib med andre Soldater, og der blev råbt Hurra for Kongen og for en lykkelig Sejr. Den første Nat lå vi i Nyborg, vi sov ikke stort, stod op Kl. 2 1/2 om Morgenen.

Den 14. Januar 1864

Vi stillede nu på Skibsbroen og ville med Fragtskibet, men de kunne ikke have os, der var nogle, der bandede og skældte Kaptajnen. Vi kom da med et stort Dampskib til Korsør. Da vi kom til Korsør, udbragte jeg et leve for gamle Danmark. I Nyborg og på Dampskibet var der en voldsom Postyr og Opstand. Vi kunne nu ikke komme med Banen straks, så blev der bandet, de råbte og bandede slemt, så det var en Skam, vi måtte nu vente der til kl. den var 1, vi havde nær aldrig fået Billet. Der var Soldater til at holde styr, men de holdt med os, så Befalingsmanden måtte tale godt til os. Jeg og nogle af mine Venner holdt os rolig tilbage, de brød ellers så voldsomt på, så de brød Dørene i stykker, Til gengæld for vores tilbageholdenhed fik vi 2. plads og såre meget behageligt.

Vi kom nu til Kjøbenhavn Kl. omtrent 7, det var ellers meget vildsomt for os, da det var om natten. Hans Nielsen måtte nu lægge sin visdom for Dagen og skaffe os Lejlighed. Vi kom nu ned til Nikolaj, der satte vi vort Tøj og fik tillige Seng der. Det var nu den Dag vi skulle melde os. På Banen sang jeg ellers flere Fædrelandssange.

Jens Kristian er nu nogen tid i København, hvor han sammen med andre udkommanderede venter på at få uniformer og våben udleveret. Han deltager også i mange møder, sammenkomster og gudstjenester med bl.a. Grundtvig.

Den 15. januar 1864

Først gik vi omkring i Byen, først så vi Marmorkirken, dernæst Amalienborg og Toldboden, samt Krigsskibene, dernæst Kristiansborg, Børsen, samt Mindesmærkerne, der fandtes af dem, dernæst meldte vi os. Det var nu drøjt, for der var mange. Jeg måtte tøve længe, da jeg var overkomplet, endelig blev jeg da meldt og fik et kvarter, jeg var heldig, for jeg fik Mads fra Ryslinge, da det er en flink Karl, og tillige fik vi et Kvarter så fint og smukt, så der er kun få af den slags. Det må også de andre af mine gode venner tilstå.

Den 16. januar 1864

Vi skulle stille kl. 9 til lønning, men vi måtte gå straks, og så stille kl. 1. – Nu fik vi da endelig lønning, dernæst stillede vi til division, det var 4. division og alle var meget flinke. Jeg havde ellers en dårlig Finger, men slap dog for at komme på Sygehuset. — Nu gik jeg og Hans Nielsen og Jens Hansen ud i Byen for at se os om. Vi gik først hen hvor J. Jensen boede, men traf ham ikke, så gik vi hen til Sjöning, det er en rar og herlig Mand, der havde vi os en behagelig Aften, han bød os at komme igen. Nu da vi gik derfra, gik vi igennem Kristiansborg Slot, der blev min gode Hans Nielsen vildfaren, han skulle ellers være den klogeste til at finde Vej her i Kjøbenhavn (af os). Så måtte jeg ledsage ham til han fik rigtig Øjnene op, derpå skiltes vi ad. Da jeg kom hjem fik jeg besøg af Jens Kristian og Teodor Hjerting og Peder Johan, dernæst gik jeg og min gode sluf i Seng.

Den 17. Januar 1864

Idag stillede vi Kl. omtrent 10, men der var ikke noget. Nu gik vi straks en del af os til Vartov Kirke, og hørte der Grundtvig første gang. Han prædikede om Brylluppet i Kana, han talte om de kristelige ægteskaber og hvordan Guds Menighed havde forplantet sig af kristelige Forældre.

Det gjorde et dybt Indtryk på mig, da de sang den Salme ved vi kom: “Det er så yndigt at følges ad” – da faldt mit kære Hjem mig på sinde, og min søde Kjæreste, som jeg er knyttet til med de ømmeste Bånd. Nu gik vi så og besøgte Jens Jensen. Om Eftermiddagen gik vi hen og hørte Køster, han holdt en god Tale. Vi talte med ham og han bød os til sig. Nu gik jeg til J. Jensen igen og skrev der et Brev. Dernæst gik jeg hjem og skrev et til min Kjæreste.

Den 24. Januar 1864

I Dag har jeg været til Alters hos Grundtvig, det var så herlig og velsignet, så jeg blev så oplivet. Han talte om det Ord i Det Gamle Testamente, at vi åd alle af den samme Åndelighed, og drak alle af den samme åndelige Drik og Herren var Klippen, og det udviklede han, fordi det var om Arbejderne i Vingården. Gud lad det blive til Velsignelse for mig på min vej herneden. Vi stillede derefter kl. 3 1/2 på Krigsførerkontoret og fik ordre til Dagen efter at have Gevær og Tornyster med. Om Aftenen var vi i besøg hos Grundtvig, der havde vi en behagelig aften. Der blev holdt tale af Rørdam, Grundtvig, Køster, Kandidat Sversen og Svend Grundtvig, Jakob Larsen og flere. Vi sang både salmer og viser. Jeg fik en festlig salmebog og en visebog, som Grundtvig gav soldaterne og tillige gav han os et godt ord med i Kampen.
Vi skiltes ad kl. 10 og gik hjem.

Den 25. Januar 1864

Vi stillede kl. 10 på Skt. Annæ Plads og marcherede derpå til Tøjuddeling på Kristiansborg Slot, og fik der en Riffel, dernæst stillede vi kl. 3 og fik Tornyster og vi skulle have haft Feltflasker, men de var ikke gode. Om Aftenen var jeg på Rigsdagen, derefter gik jeg med Jens Jensen hjem og sad der en Time og talede.

Den 26. Januar 1864

I Dag stillede vi kl. 10 og skulle have Lønning og fik 12 Rigsdalere mere end ellers 24 Rigsdalere om dagen, fordi vi skulle rejse. Om eftermiddagen stillede vi kl. 3 og fik udleveret hver 80 Skarpe Patroner. I Aften gjorde Vor Vært et Afskedsgilde for Os. Vi sang og morede os til Kl. var 12, Vi fik Øl og Hvedebrød og Punch. – Jeg har nu Jeg rejser fra Kjøbenhavn 3 Rigsdalere 5 Mark 11 Skilling i Min Pung, altså 5 Skilling mindre end dengang Jeg rejste Hjemmefra.

Endelig er mandskabet klar til at drage i felten. Jens Kristian er til fulde klar over situationens alvor, og tankerne kredser hele tiden om kæresten Maren.

Den 28. og 29. Januar 1864

Nu forlod vi Kjøbenhavn under Stormende Hurra, både af Borger og Soldater. Vi sejlede nu til Flensborg og havde det meget godt ombord, men søvn fik Vi ikke stort. Jeg tænkte omtrent på Min Kjæreste hele Natten. Der var omtrent 800 Mand Ombord. Vi nåede nu Flensborg og måtte prøve at lægge til flere Gange førend Vi kunne komme ind i Fjorden.

Den 30. Januar 1864

Vi kom nu i Land og blev overført ved 14. Regiment, 2. Kompagni foreløbig.

Jeg og Mads blev indkvarteret straks ved Jens Madsen, men det er et dårligt Kvarter, Sengen er dårlig. Vi stillede Kl. 5 og skal stille igen Kl. 8. Jeg bad Løjtnanten om fri, da Jeg var ikke rigtig rask, så fik Vi ordre til at stille Dagen efter og nu fik Vi Brød til 2 Dage.

Den 31. Januar 1864

Om Morgenen Kl. 2 blev Vi kommanderet til Gevær og marcherede så omtrent til Slesvig.

Den 3. Februar 1864

Vi var i Slesvig Kl. 4, der stod Vi til Kl. 12 og det regnede hele Dagen, så Vi havde nær omkommet. Jeg blev syg, men det går over igen. Vi kom nu tilbage Kl. 3 og fik Foder til Aften, men det var dårligt.

Den 4. Februar 1864

I Dag blev Vi råbt til Gevær Kl. 5 1/2 og gik til ……  her stod Vi igen hele Dagen som Igår. I Dag har Vi skudt Gevær første Gang.

Samme dag har den danske overgeneral de Meza inspiceret de danske stillinger ved Dannevirke, og om aftenen beslutter den danske overkommando at rømme Dannevirke. Det anslås, at fæstningen er alt for svag, og at preusserne og østrigerne let kan krydse de frosne søer og åer i området, så de slet ikke behøver kæmpe sig vej gennem Dannevirke.

De danske tropper forlader i nattens ly Dannevirke uden fjendens viden og trækker sig tilbage til stillingerne ved Dybbøl, Fredericia og Kolding. Overgeneral Christian de Meza fyres. For soldaterne er det en lang og hård tur at gå forgæves.

Den 5. Februar 1864

Vi blev råbt an igen i Dag Kl. 5 1/2 og  Vi fik Naturalieforplejning, Kiks og Hvedebrød. Om Aftenen fik Vi Ordre til at stille Kl. 7, og Jeg troede Vi skulle i Slag mod Slesvig. Da vi var samlet Alle, gik der et Signalskud og da måtte hele Hæren rykke og det var sørgeligt. Nu marcherede Vi atter mod Flensborg, Vi gik vist 6 Miil den Nat, og der blev Mange trætte, Jeg holdt helt godt ud.

Den 6. Februar 1864

Vi ankom nu til Flensborg Kl. 6 og måtte ligge på Marken hele Dagen og det var helt strengt. Om Eftermiddagen før Aften kom Vi ud og fik en rask lille Fægtning. Kuglerne sang: Må Gud bevare Mig i Jesu Navn.

Den 7. Februar 1864

Om Morgenen Kl. 4 marcherede Vi til Sønderborg fra Flensborg. Jeg og J. H., Mads og Flere lejede en Vogn, da Vi var dårlige fra de Andre Dage. I Dag var det Fastelavn Søndag.

Den 8. Februar 1864

I Aften kom Vi nu til Sønderborg og fik da en Leje hos en Sejlmager, Vi lå på Gulvet. Nu meldte Vi Os, derefter fik Vi Naturalieforplejning. Kl. 4 måtte Vi stille igen. Jeg blev nu indsat til Vagt og sov der om Natten, 2 Timer af Gangen, Jeg tænker på Mit kjære Hjem, Min tro Kjæreste, ja Gud give at Vi snart må komme Hjem til Vores Kjære.

Den 9. Februar 1864

I Dag står Jeg endnu Vagt og Det er Snevejr og koldt at være her. I Eftermiddag fik Vi Naturalieforplejning og fik en god Suppe. Nu gik Vi i Seng.

Den 10. Februar 1864

I Dag stillede Vi Kl. 5 1/2 og har været ude på Marken og en Kongelig Proklamation blev oplæst for Os. Nu er Vi for Øjeblikket i Sønderborg…., og blev Indkvarteret på Nr. 45, her ligger Vi i Halm. Her fik Vi Naturalieforplejning og måtte stille 3 Gange den Dag.

Der går nu en tid, hvor dagene gentager sig selv i soldaterlivets faste mønster: Stillen til appel, eftersyn og rengøring af våben, marcher, indkvarteringer, udlevering af naturalier, vagter, patruljer, eksercitser, træfninger og ligparader. Modet holdes oppe med lejlighedsvis god mad som bygsuppe, boghvedegrød og pandekager med sirup, risengrød, stegt and, flæsk, kød, bollemælk, brændevin, hvedebrød, kaffe og punsch. Nogle gange er soldaterne så heldige, at der er mulighed for at sove i halm eller ligefrem med tæpper. Støvlerne gnaver og Jens Kristian klager over, at han bliver “ømfod”.

Det bedste er dog brevene hjemmefra og dem fra Maren i særdeleshed.

Ind imellem lykkes det at deltage i en gudstjeneste, hvilket bekommer den gudfrygtige Jens Kristian godt.  

Der er ventetid til overmål, og feltråbene bliver indprentet og noteret: Budire, Sine, Adelheid, Hansine, Emma, Kristjan, Alfred, Margrethe, Ludvig, Ole og Klaus.

Preusserne har nu samlet 20.000 mand og 1200 ryttere ved Dybbøl og gør sig klar til angreb.

Det barske feltliv i vinterkulden med udsigt til et opgør med en fuldstændig overtallig og overlegen fjende kræver et jernhelbred, og selv Jens Kristian må indimellem bide i græsset og melde sig syg. Han klarer sig dog ganske godt:

Den 9. Marts 1864

Idag stillede Vi Kl. 9 og nu Idag blev Jeg udtaget til Underkorporal og blev gratuleret af Alle Officererne, derefter kom Min Broder ind og besøgte Mig med en god Sulepose fra Mor og Min Kjæreste og det var Mig meget kjært. Jeg fik Brev fra Min Kjæreste og Mor og Jens Kristjan. Jeg skrev igen 3 Breve, derefter fulgte Jeg Ham til Sengs og Gud Ske Lov for Mit Kjære Hjem. Min Broder havde 5 Rigsdalere med til Mig som Sognets Beboere i Søllinge og Eskilstrup havde skænket til Mig. Alle Soldater af Sognet havde fået Hver 5 Rigsdalere.

Den 10. Marts 1864

Idag reiste Min Broder, Hans Besøg var Mig Kjært, Jeg fulgte Dem et Stykke på Vejen. Idag stillede Vi og hørte Ordre med hensyn til Geværerne. I Eftermiddag stillede Vi Kl. 5 1/2 og fik Vores Gevær og alt Tøjet efterset. Derefter fik Vi Ordre til Afmarch.

Resten af marts måned forløber med skiftende og svindende held. Jens Kristian kæmper både med preusserne og sit helbred:

Den 15. Marts 1864

Idag stillede Vi Kl. 8 med Lædertøj til Afmarch. Nu afleverede Vi Tornysteren, nu skulle Vi på Kæde Nr. 1. Jeg var meget syg. Feltråbet var Klavs, Jeg tænkte på Min Broder, som hedder Klavs. Vores Officer var flink imod Mig. Vi lå i Dybbøl hele Natten og Det var strengt for Mig, da Jeg var syg.

Den 16. Marts 1864

Idag Morgen sendte Vores Kaptajn bud efter en Vogn og Vi kørte til Doktor. Vi skulle nu til —— men Fjenden rykkede på Kæden, så Vi gik efter Sønderborg. På Vejen måtte Jeg falde ned på Jorden, da Granaterne fløj over Hovedet på Os. Forresten har 5. Kompagni lidt meget af Granater. Nu er Jeg i Sønderborg og bliver her Inat. Jeg er dog bedre nu, Gud Ske Lov.

Frem mod påsken 1864 er Jens Kristian med i flere alvorlige træfninger som vagtkommandør. Det er særdeles hårdt, for der er ikke altid sørget for afløsning.

Den 20. Marts 1864

Idag blev Vi blæst ud Kl. 7 og så gik Vi til Sønderborg og lå der på Marken en hel Dag. Dernæst fik Vi Ordre, og var da på Vagt et Døgn i Løbegravene, det var strengt, da Vi slet ikke blev løst af.

Den 21. Marts 1864

Idag var Vi i Løbegravene. Fjenden kastede Granater efter Os så Jorden fløj omkring Os, Heldigvis blev Ingen ramt. Da Kl. var 8 blev Vi løst af. Derefter gik Vi til Sønderborg og blev indkvarteret. I nat har Jeg været Vagtkommandør. Feltråbet var Karen.

Den 22. Marts 1864

Idag stillede Vi Kl. 5 1/2 med Lædertøj og fik da Naturalieforplejning Kl. 7. I Eftermiddag har Vi fået Brændevin og Brød. Idag fik Vi Lønning kl. 3, og nu har Jeg 17 Rigsdalere 4 Mark 4 Skilling, nu skal Vi stille Kl. 5 1/2 og skal på Forvagtafløsning. I dag har Jeg skrevet til Min Kjæreste og til Min Moder. Feltråbet var Morten.

I påsken er der dog lidt optimisme at spore:

Anden Paaskedag 1864

Idag blev Vi blæst ud Kl. 4, da Fjenden angreb Os, De begyndte Kl. 3 og det varede omtrent til Middag. Fjenden fik rigtig Prygl og det er den Danske Soldat Kjært. Idag har Jeg været i Sønderborg. Vi har taget mange til fange Idag. Idag har Jeg talt med Didrik og med Hans Kristiansen fra Vrigstrup. Idag har Jeg fået Brev fra Min Moder og fra Min Kjæreste. Efter Appellen gik Vi til ro i Barakkerne.

Den 31. Marts 1864

Idag stillede Vi Kl. 5 med Lædertøj på, derefter fik Vi naturalie-forplejning. Flæsk og Kød. Idag har Jeg fået Brev Hjemmefra og har tillige skrevet til Min Kjæreste. Idag er Jeg blevet udnævnt til Korporal, Da Kl. var 6 stillede Vi og gik til Løbegravene imellem l og 2. Granaterne fløj dygtig om Hovedet på Os. Feltråbet var Marie.

Den 1. April 1864

Idag har Fjenden skudt rask igen og Vores ligeså. Vi havde en der blev såret, som faldt lige ved Mig, men Gud Bevarede Mig, så Jeg slap lykkelig derfra, Gud Ske Tak derfor. Da Kl. var 8 blev Vi løst af. Derefter gik Vi til Sønderborg, og der havde Jeg et godt Kvarter hos de andre Underofficerer. Dernæst skrev Jeg til Søllinge Sogn og et til Moder og et til Min Kjæreste.

Glæden er imidlertid kortvarig, for nu presser fjenden på.

Den 2. April 1864

Idag stillede Vi Kl. 4 1/2. Jeg og en Anden Korporal havde inspektion. Kl. 7 fik Vi Naturalieforplejning. Kl. 9 stillede Vi til Lønning. Idag har Jeg fået Mine Snore syet på. Kl. 7 marcherede Vi på Forvagt og havde Vor Stilling i Løbegravene imellem Skanse 7 og 8. Da Vi gik ud bombarderede Fjenden Sønderborg og det begyndte at brænde. Forresten var der en voldsom Kanonade. Fjenden havde skudt ild på Barakken bag Vores Skanser, så Ildkugler og Granaterne fløj så voldsomt over Hovedet på Os. En Stump traf Mig på Armen.

Den 3. April 1864

Inat har Vi haft det urolig, da der er falden Skud i Kæden. Hele Natten har Fjenden beskudt Os meget voldsomt, Vores har besvaret den rask igen. Inat har det været et strengt Vejr, det har regnet og sneet. Fjenden har skudt Ild på Sønderborg, og det ser sørgelig ud. Feltråbet er Kristjan. Kl. 8 blev Vi løst af.

Den 4. April 1864

I Nat har Vi ligget i Barakkerne ved Dybbøl Mølle. I Nat er Vi bleven råbt ud 2 Gange, Jeg troede, at Vi skulle have været for, men slap dog. Idag har Vi fået Naturalieforplejning. Da Kl. var 6 stillede Vi og gik til Villerup og blev indkvarteret ude på Marsken. Inat har Jeg ligget i en God Seng første Gang siden den l0. Januar.

Midt i april bliver det rigtig slemt. Der er protester fra mange soldater, som ser sig reduceret til slagtekvæg for at redde Danmarks ære. Jens Kristian bliver betænkelig ved situationen, men holder fanen højt og ser soldaternes manglende kampvilje som en skændsel.

Den 15. April 1864

I Dag er jeg ikke rigtig rask. Vi skulle stille Kl. 9 til eftersyn af Geværerne. Derefter skulle vi stille Kl. 4, men der kom Hasteordre, og vi måtte stille Kl. 2 1/2 til Afmarch. Nu gik vi til Sønderborg. Her gjorde det danske Folk da denne store Skændsel, De skreg Hurra og ville ikke ud på Forpost. Det gjorde mig meget ondt, det var og er en stor Skam for det Danske Våben, og for Historien. De gik da alligevel. Vi kom på Forpost den Aften. Jeg førte 4. Deling, vi lå i en Grav og havde god Dækning. I Dag blev Jens Kristjan fra Trunderup fri. Han gav 1300 Rigsdaler, Hans Andersen fra Pederstrup var her også. I Dag har jeg skreven til Hans Nielsen Kurvemager.

Den 16. April 1864

I Nat og I Dag har det været Koldt. Fjenden bombarderer os. Endnu i Aften har Fjenden taget en Del fra os. Ja det ser sort ud med det kjære Fædreland. Fjenden bygger Skandsen blot 200 Alen fra vore Skandser, og ingen forstyrrer dem. Jeg tror det hele går med Forræderi, og tillige tror jeg, at vi kommer til at forlade Dybbøl-Stillingen. Herre se dog i Nåde til os og hjælp dog vort kjære Fædreland for din store Nåde og Barmhjertigheds Skyld. I Dag fik jeg Brev fra Bernt og deri et Portræt med andre Soldater af mine Venner. Feltråbet var ”Line”.

Den 17. April 1864

I Dag stillede vi Kl. 3 om Morgenen, derefter Kl. 7 til Naturalieforplejning og i Dag er vi bleven talt og har tabt 51 Mand. I Dag fik jeg Brev fra Lars Jakobsens Piger. Kl. 12 fik vi Lønning, vi skulle ellers haft i går. Nu har jeg for mig Penge 15 Rigsdaler 2 Mark 5 Skilling. Kl. 3 stillede vi til Flæsk, Brød og Brændevin. I Dag er det Søndag, jeg har talt i Dag med Hans Kristensen, Vejstrup, og Maleren. Jeg sørger meget for mit kjære Fædreland, det ser så sort og mørkt ud. Gud hjælpe os for sin store Nådes og Barmhjerteligheds Skyld. Nu trak vi ud og besatte Løbegravene 8 og 9. Jeg førte Fjerde Deling. Feltråbet var ”Molbo”. I Nat har der været godt Vejr

Situationen kulminerer den 18. april, hvor omkring 40.000 preussiske soldater er klar til at storme Dybbøl. Der indledes et massivt bombardement af Dybbøl fra klokken 04 om natten, til klokken 10, hvor et øjebliks stilhed afløses af stormen på skanse 1-6. i alt affyres der næsten 8000 granater i løbet af det 6 timer lange bombardement.

Det ender med, at de danske soldater overgiver sig. Nederlaget er et faktum og tilbagetrækningen uundgåelig. De danske kanoner på Als begynder at beskyde preusserne og får dermed taget en del af det voldsomme pres på de flygtende danske soldater. I løbet af eftermiddagen er de sidste danske soldater kommet i sikkerhed på Als.

Jens Kristian skriver:

Den 18. April 1864

I Dag Morgen begyndte Kanonaden meget voldsomt, det værste jeg nogen sinde har hørt. Jeg sagde til mine Kammerater, at det var mod et Angreb. Da Kl. var l0 begyndte Fjenden at rykke på. De Danske forsvarede sig kækt, men efter nogle Timers forløb måtte vi trække os tilbage. Det var strengt, da det var så mildt og det gik rask, jeg slap godt derfra, Gud ske Lov og Tak, og alle mine Venner slap også lykkelig. Det ser sort ud med Danmark, Herre hjælp os for din store Nådes Skyld. I aften trak vi ud og skulle besætte ned imod Stranden lige over for Skandse 10. Fjenden har plantet 3 Faner på Skandse 10, en på Brohovedet og en på Møllen og de spiller og trommer uafladeligt. I Nat har vi arbejdet dygtigt og lavet Skyttegrave. 

Dagen efter indgås der våbenhvile fra kl 12-19, så de sårede kan reddes, og de døde kan begraves. Mange danskere begraves i massegrave ved Dybbøl Banke. I alt mister 379 danske soldater ifølge de officielle tal livet.

Den 19. April 1864

Det har været strengt for os, da vi ikke kan få Øl eller noget, og vi har været på Vagt i 2 Døgn. Fjenden har opsamlet døde og sårede i Dag og plyndret en del, de Røvere. De har også begyndt dygtigt at beskyde os her i Løbegravene. I Dag har Fjenden skudt dygtigt igen på alle vore Skandser. 
I Dag har der været Våbenhvile fra 2 til 7. Gud hjælpe det lille Danmark.
Da Kl. var l0 blev vi løst af. Nu skulle vi til Majbøl, men så fik vi Ordre til, at vi skulle straks til Fyn. Nu gik vi til Hørup Hav og var der til Kl. 3, da blev vi udskibet i en stor engelsk Damper og nåede Fåborg til Kl. 9.

Den 20. April 1864

Nu nåede vi til Fåborg til Kl. 9 efter en kold Sejltur. Her stod J. Hansens Brødre og flere gode Venner og modtog os. Da Kl. var l0 blev vi indkvarteret, jeg og en Underofficer ligger i Kvarter hos Politibetjent Juul, her har vi det udmærket godt. De er flinke og modtager os med al Venlighed. Jeg har fået Lønning i Dag og har nu 16 Rigsdaler. Jeg har skrevet til Bernt i Dag. Jeg længes efter at tale med dem fra mit kjære Hjem, men det bliver nok ikke til noget.

Preusserne fejrer sejren med en stor sejrsparade mellem Gråsten og Adsbøl foran kong Wilhelm. Det anslås at 20.000 mand marcherer forbi kongen. For Jens Kristian er forholdene mere ydmyge.

Den 21. April 1864

I Dag stillede vi Kl. 3 og skulle marchere til Vedtofte. På Vejen kom vi til Svanninge, Østerby, Millinge, Jordløse, Hårby og to andre Byer, Melballe og Vedtofte. Her ligger vi hos Hans Jensen ude på Marken, det er flinke Folk og her er en smuk Gaard.

Midt i nederlaget og det skamfulde tilbagetog kan Jens Kristian dog glæde sig over et gensyn med Maren, der overrasker ham ved et besøg d. 25. april.

Den 25. April 1864

Da Kl. var 10 stillede Vi til Appel og der stod Min Kjæreste, Hun var nu kommen for at besøge Mig. laften havde Vi et lille Selskab med Mine Venner og Vi fik Vin, Smør og Hvedebrød, Kage og Rødgrød. Min og Jens Hansens Kjæreste blev her Inat hos Jens Jensen i Lolløv.

Den 26. April 1864

Idag har Jeg haft Frihed og har moret Mig med Min Kjæreste. Det blev nu Regnvejr, derfor lejede Vi en Vogn til l Rigsdaler og kørte for Dem til Indslev Kro. Derefter gik Vi med Dem et stykke ud af Landevejen. Det var ellers Morsomt at komme ud at spadsere med Sin Kjæreste, derefter bød Vi Dem Farvel, De Kjære og Dyrebare Piger.

Den 27. April 1854

Idag har Jeg ikke været rigtig rask, Jeg har været i Sengen den meste Dag. I Eftermiddag skal Vi stille til Appel Kl. 6 med det Hvide Tøj på Armen. Nu blev Mandskabet kvarteret om, Jeg blev hos Jens Jensen. Inat har Jeg sovet i Gæstekammeret.

Jens Kristian er trods sin ubetingede loyalitet over for fædrelandet ved at være mør og træt af soldaterlivet. Dagene er ensformige og gejsten forduftet. Brevene er snart det eneste lyspunkt.

Den 28. Maj 1864

I Dag stillede vi igen Kl. 7 til Eksercits paa grund af Regnvejr blev vi lidt tidlig fri. I Eftermiddag har jeg skrevet Brev til Hans Hansen Solevad, og læst en del i Allers Danmarkshistorie, forresten er jeg rask og har det godt, efter Tidens Lejlighed. Fædrelandets nød ligger mig tungt på Hjerte.

Den 29. Maj 1864

I Dag stillede vi til Eftersyn af Vores Tøj, derefter afleverede vi vores Patroner, derefter fik vi ny Sølvtal til Skuldrene. I Eftermiddag stillede vi Kl. 6 til Appel.
I Dag har jeg skrevet et Brev til min Kjæreste, et til min Moder og et til Lars Jakobsen.
I Dag har jeg hentet Vasketøj.

Den 30. Maj 1864

I Dag stillede vi Kl. 7 til Eksercits. I Dag havde vi Præsentation for vores Regimentskommandør, han haabede, sagde han, at de nye Kræfter, der er kommet til Regimentet, vil bære Dannebrog lige saa højt, som deres Forgængere havde gjort ved Dybbøl og han talte om det Mod og Udholdenhed vi havde udvist ved Dybbøl. I Eftermiddag har jeg skreven et Brev til Niels Nielsen i Ryslinge, og foruden har jeg været i lidt ude i Byen.

Den 31. Maj 1864

I Dag har vi været til eksercits, vi stillede Kl. 7. I Dag har vi faaet en ny Løjtnant. I Eftermiddag fik vi Lønning og Brød. Vi har det strengt nu med Øvelser. Gud give os dog snart en god Ende paa denne sørgelige Tid. I Dag fik jeg Brev fra min Svoger Jørgen Pedersen.

Den 18 juni modtager de soldater, der deltog ved Dybbøl – og i særlig grad Jens Kristian tak for tapperhed og udholdenhed.

Den 18. Juni 1864

I Dag stillede vi Kl. 6. I Dag skulle vi have Præsentation for vores Brigadekommandør,

Regimentskommandøren var der ogsaa. Vi blev kaldt frem, os der har været med ved Dybbøl og navnlig d.18. Han takkede os for den Tapperhed og Udholdenhed, vi udviste den Dag. Han spurgte Kaptajnen, om jeg var en flink Mand, Kaptajnen svarede, at jeg var den flinkeste, der var ved hele Kompagniet. Regimentskommandøren spurgte ogsaa om mit Navn og hvor jeg var fra, jeg sagde det, han takkede mig. Gud lad mig blive i Ydmydighed og give Ham Æren, for Han har bevaret Mig igjennem alle Farer, og vil fremdeles. Da vi var færdig, bad jeg Kaptajnen om Tilladelse til at træde af. Han ønskede mig en lykkelig Rejse og god Fornøjelse. Jeg gjorde nu Redelighed med min Vært og afleverede mit Tøj og sagde alle gode Venner Farvel. Jeg kørte først med en, der kørte med et læs Hø, derefter kørte jeg til Søndersø, derfra med en Artellerist en Fjerdingvej, nu gik jeg en 1/2 Miil, saa kom jeg til at køre den øvrige Vej til Odense. Jeg gik først ned til Klavsen, der var just min gode Ven Hans Nielsen, og dem kørte jeg med hjem, hvilket var mig meget kjært. I Dag har det regnet stærkt. Jeg kom nu hjem og min Rejse faldt godt ud og alt i Mit hjem var i god Orden.

Det er den overordnede situation imidlertid ikke. Den 25. juni afsluttes fredsforhandlingerne i London uden resultat. Preusserne og østrigerne trækker alle tilbud om en deling af Slesvig tilbage efter at den danske regering hårdnakket har afvist samtlige tilbud om en deling af Slesvig.

Den 28. Juni 1864

I Dag stillede vi Kl. 7 og fik Ordre til Afmarch 9 1/4, dernæst fik vi Naturalieforplejning. Først eftersaa jeg mine Folk, om De havde pudset Deres Sager godt. Da Kl. var 9 1/4 stillede vi til Afmarch. Nu gik vi først igjennem Vejlby, dernæst igjennem Kauslunde og så Skrillinge og omtrent forbi Middelfart og nu kom vi til Lundbjerggaard og ligger i Reserve, den Deling som jeg er ved, de Andre er paa Post. Fra Kl. 9 til 1 om Natten besørgede jeg Afløsning, forøvrigt har jeg ligget i Halm i Nat og jeg har drømt om mit kjære hjem, om at jeg var hjemme. Det er ikke saa underligt, da det ligger mig saa meget paa Hjertet. Gud være med mig og styre for mig for Jesu Kristus Skyld. Ja Herre lad mig blive hos Dig og ved Din Naade og Barmhjertighed, hold Din beskærmende Hånd over mig og bevare mig.

Den 29. juni 1864 sættes Preussiske tropper i ly af mørket i land på Als klokken 2 om natten. Besætningen på det danske krigsskib Rolf Krake opdager dog manøvren og får sænket flere preussiske landgangsbåde, men vender derefter om for at deltage i evakueringen af de danske tropper på Als.

Der opstår hårde kampe på Als, men ved middagstid er de fleste danske soldater i sikkerhed på Kegnæs. Dog er der nord for Kongeåen mindre kampe mellem danskere og østrigere.

Den 29. Juni 1864

I Nat har jeg saa sovet i Halm igjen, og det gik godt, Gud Ske Lov. Kl. 10 blev vi løst af, af 16. Regiment. Nu gik vi til Skrillinge og er indkvarteret hos Peder Mikkelsen og er her 50 Mand. I Dag har vi faaet Brød og Brændevin og Kød, her er flinke Folk. I Dag har vi faaet den sørgelige Efterretning fra Als, at vores Tropper er slaget tilbage med stort Tab, og det er dog sørgeligt. Gud hjælpe os dog for Sin store Naades og Barmhjertigheds Skyld, hold Din Faders Haand over mig og over Danmark. I Dag har jeg skreven hjem og til min Kjæreste. Forresten er vi strengt indformeret her til at holde os parat. Vi maa ikke aflægge Lædertøjet ej heller Støvlerne. 
Vær hos mig Herre Jesus. Feltråbet var ”Jørgen”.

Den 30. Juni 1864

Vi blev alarmeret i Aftes og trak ud til Lundbjerggaard, her laa vi paa Marken hele Natten og det regnede meget stærkt. I morges Kl. 5 trak vi os tilbage til Skrillinge og har været her i Dag. Kl. 7 fik vi Naturalieforplejning, og i Eftermiddag har vi faaet Lønning og jeg har nu hos mig 7 Rigsdaler 3 Mark. I Nat har jeg talt med Boesen og Ravn og det var mig meget Kjært, da det er et par dygtige og herlige Karle. Vi har igjen faaet Ordre til at Holde os færdig til hurtig Udrykning og skal beholde Støvler og Lædertøj paa hele Natten. Jeg har sagt saa tit, at jeg skulle hjem, naar denne Bog var udskreven, men det slog ikke til. Krigen er endnu ikke til Ende. Gud give os snart en god Ende paa Krigen. Herre hold Din Haand over Folk og Fædreland. Jeg har oplevet meget i vinter, som ikke er skreven i denne Bog, men som nok skal blive skreven, hvis Gud vil, at jeg skal komme hjem igjen, og det vil jeg ønske, jeg maa af min inderste Sjæl. Gud bevare mig fremdeles, som Du har gjort hidindtil, hold Din Haand over mig, Herre Jesus min Frelser. Amen.

Her slutter Jens Kristians dagbog.

Den dybt gudfrygtige og fædrelandstro unge mand ræsonnerede næppe, at han havde været en enkelt lille brik i et storpolitisk magtspil, som var helt hen i vejret. For ham var loyalitet, stolthed og pligt æresbegreber, man måtte forsvare med sit liv som indsats.

Hvad den vanvittige og overflødige krig angik, var der endnu i begyndelsen af juli nogle alvorlige træfninger, og den sluttede først 20. juli 1864, hvor Danmark bad om våbenhvile.

Den 30. oktober 1864 tilsluttede Danmark sig en fredstraktat efter lange forhandlinger. Det betød, at Danmark reelt mistede både Slesvig og Holsten, og den dansk preussiske grænse blev trukket ved Kongeåen, lige syd for Kolding. I alt blev Danmark reduceret med 33 procent og knap en million mennesker. Danmark blev en miniputstat reelt sat uden for indflydelse i Europa.

Som bekendt bragte en folkeafstemning den 15. juni 1920 Nordslesvig (Sønderjylland) tilbage til Danmark, og grænsen til Tyskland blev flyttet ned til, hvor den ligger i dag.

Efterdønningerne førte til et skred i den traditionelle opfattelse af både den politiske dømmekraft og den militære modstandskraft. Ingen af delene forslog, da det gjaldt.

Den euforiske stemning efter treårskrigen bar sin del af skylden for tragedien. Danskerne havde fuldstændigt overvurderet deres militære formåen, og billedet af den karske landsoldat, der til enhver tid kunne forsvare kongeriget med mod, vilje og våbenmagt, måtte revurderes.

Det tog sin tid, men det aftegnes f. eks. i sangene fra dengang, at nederlaget med tiden blev opfattet som et overgreb, der trodsede en højere retfærdighed. En højere åndelig retfærdighed funderet på sprog, ånd og en for landet historisk hævdvunden ret til eksistens.

________________________

Det vides ikke, om Jens Kristian fik skrevet mere om sine oplevelser i krigen 1864. Dagbogen fremtræder meget notorisk – der har ikke været plads til uddybning af de voldsomme og forfærdelige begivenheder, der må have påvirket ham dybt. Eller også har han villet spare sine efterladte for skildringer af de grusomheder, han var igennem.

Jens Kristian var sikkert ikke i tvivl om, at det var Herren, der reddede ham gennem kampene med livet i behold. HAN holdt sin skærmende hånd over ham og bevarede ham. Jens Kristian ville have afvist, at det kunne være en tilfældighed.

Det er stadig vanskeligt at hævde overfor en hjemvendt – måske invalideret soldat – at missionen var meningsløs. Specielt hvis det nationale pres har været udslagsgivende, og hvis han har haft mulighed for at vælge. Jens Kristian beretter i dagbogen om kammerater, der køber sig fri af tjenesten, men det har sikkert krævet gode argumenter at gøre det med æren i behold.

I mine gemmer ligger fine fotografier af Jens Kristian og Maren. De blev gift i Vartov d. 7. september 1865 og boede derefter på gården Ny Krumstrup ved Lørup. Gårdens marker når over til min ejendom, og jeg tænker ofte på, at her levede Jens Kristian i præcis det samme landskab som jeg.