Brændekløvningen afslører Moskusbukkens larvegange i gammelt frugttræ
Selvforsyning til overmål. Ruth Gerstetter disker op med store saftige blåduggede blommer og gulerødderne med pragteksemplarer i roestørrelse
Silene vulgaris
Lychnis flos-cuculi
Blæresmælde og Trævlekrone ved hhv. Hindsgavl og Slipshavn
2021-09-12
Svampetur Dansk Botanisk Forening. Hindsgavl 2021-09-12
Fjernelse af en sæk dækflis på en rist afdækkede det fineste kammeropdelte sneglehotel.
2021-09-11
Papirbirk Betula papyrifera.
Virginsk ambratræ, Liquidambar styraciflua
på vej med flotte gyldne efterårsfarver
Ægte kastanie barsler med modne frø
Japanske lygter, Physalis peruviana
Mispel. Frugterne minder – efter nogles opfattelse – om bagperronen på aber, hvilket har givet dem et sørgmuntert øgenavn.
Tempeltræ, Ginkgo biloba
er et levende fossil med rødder tilbage til permtiden for ca. 270 mil. år siden, og har ingen nulevende slægtninge. Det antager som mange af vores almindelige træer smukke høstfarver
Mosgaller på Hunderose, Rosa canina, indeholdende flere eksemplarer af en lille galhvepselarve, Rhodites rosea.
Judasøre, Auricularia auricula-judae. Næsten altid på hyld, spiselig, men temmelig smagsneutral. Den gelé-/gummiagtige konsistens og ligheden med et øre appellerer ikke til alles appetit.
Morgen mod sydvest
Aften mod vest
Ellekoglestudie
Æblekvæden er ved at være klar med sine velduftende frugter
Pærekvæden kaster sine store stenhårde temmelig rustikke frugter fra sig. Ikke så indbydende, måske – men uforlignelige i snapsen efter et par år på lager
Den ægte kastanie bærer 1. gang. Absolut lovende.
Benved falmer ikke, men slår om i knaldrøde efterårsfarver, der i kombination med frugterne er en fryd for øjet
Benved-studier: Isak Egede Andreassen
Ask i vintertilstand studeret og fotograferet af Isak Egede Andreassen
Jonathan brillerer med sine flotte røde, men forholdsvis små æbler, som vi ikke plukker før hen mod jul
Bramley svigter aldrig. Hvert eneste år leverer havens største og flotteste gamle æbletræ ca 15 kasser store langtidsholdbare madæbler.
På natmus.dk fortælles:
Æblet
Madæble. Saftigt og meget syrligt, med svag aroma og svag duft. Overfladen er voksagtig. Æblet plukkes i sidste halvdel af oktober og kan bruges fra december frem til April. Det er godt til most og æblemos, og efter lagring egnet til de fleste retter, der indeholder æble. Blomsterne er store og meget smukke, og derfor kan Bramley bruges som prydtræ.
Historie
Bramley er et frøæble, sået i England omkring 1810 af en ung pige, Mary Ann Bralisford. Huset og haven, hvor træet står, bliver siden solgt til skomager Bramley, som har lagt navn til sorten, da en lokal gartner beder om lov til at opformere den i 1856. Omkring 1883 kom Bramleyæblet til Varde, hjembragt fra Frankrig. Her glemmes sorten, genopdages senere og markedsføres som Vardeæblet. Først senere bliver man opmærksom på, at der er tale om sorten Bramley. I den omtalte have i England står der stadig et træ, der er en stikling af det originale Bramley træ. Bramley er en af Englands nationalsorter.
Vækstform.
En sund og kraftig sort, der giver store bredkronede træer og sjældent angribes af sygdom. Er tidligere anbefalet til plantning i Jylland, da sorten ikke stiller de store krav til jordbunden, er hårdfør og derfor klarer sig godt på de mere udsatte egne. Kan ikke bestøve andre sorter.
Synonymer.
Vardeæble, Bramley Seedling.
I skumringen kommer rådyrene ind i haven for at fouragere.
Bare de holder sig til plæne, hegn og hæk, er det ok. 2020-09
Hønen lægger æg og edderkoppen laver ‘hjulspin’
Når mørket falder på begynder festen på Bergamottepærerne i baghaven. 2020-09
Selv stæren leverer forårsstemning i toppen af asketræet d. 29.9.
Salat og røde jordbær i september!
Tidselgaller indeholdende tidselbåndfluens larve
Pæregitterrust afslører sig let ved iøjnefaldende rustrøde pletter på bladenes overside og et knudret område på undersiden. Her er det Fondante de Charneu, det er gået ud over. Gitterrust er en svamp, der skifter mellem pære og ene som vært. Risiko for angreb er selvsagt størst, hvor de to arter står tæt på hinanden. Her lever vi dog med begge dele, selv om det måske begrænser udbyttet en smule.
Mens Admiralerne talrigt mæsker sig i nedfaldsfrugterne i haven, er ‘Det hvide C’, Polygonia c-album, en sjældnere gæst. ‘Det hvide C’ refererer til aftegningen af et C på undersiden af vingen. Den hører til takvingefamilien og foretrækker steder med brændenælder, humle og elm, som vi er velforsynet med.
?? Kyndige forbipasserende har måske et bud på, hvem denne ensomme eksistens er. Godt beskyttet i et betonagtigt lille hus anbragt på en haveflise i en afkrog af haven…
Kålsommerfuglelarvemotion i sensommersol
Bugsvømmer. En meget energisk og støjende lille vandtæge, der forekommer talrigt i mosen, hvor den overvintrer i dynden.
Guldsmedelarve. En grovædende krabat, der lever på bunden af søen i 3-4 år, før den kommer op og forvandler sig til guldsmed. Den bruger bagkroppen som iltpumpe og som fremdriftsmiddel.
Stor vandkær, Hydrophilus piceus, på besøg fra mosen. Gigantbille efter danske forhold – denne ca 4,8 cm.
Ved berøring udstøder den en kortvarig summen og stivner i hvælvet tilstand med benene vinkelret ud fra kroppen. Forreste benpar er omdannet til spiseredskaber med en praktisk lille klo.
Grev Moltke
Bergamotte
Aroma
Sunrise
Elstar
Holsteiner Cox
Guldborg
Kaprifolium, høstanemone, dild og humle lyser op i det tidlige efterår
Engblomme med forårsfornemmelse 2019-09. Den sidste overlevende fra Vantinge mose, inden den blev ‘tørlagt’ i 60erne.
En dynge betonfliser fungerede som sommerresidens for havens padder, indtil den blev fjernet. De ærede og fredede beboere blev høfligst henvist til stenhøjen overfor.
Taksfrugten med kappe og nød
